Jeg spiller regelmæssigt til Bryllupper, Begravelser og Bisættelser; men også morgenmusik til Kobber-, Sølv- og Guldbryllupper. Mit repertoire spænder meget vidt og jeg kan spille næsten hvad som helst, blot jeg véd det et par dage forinden arrangementet. Jeg stiller også med en messingtrio, hvis det ønskes. Jeg arbejder til dagligt som freelancemusiker og jeg har blandt andet spillet med Sønderjyllands Symfoniorkester, Prinsens Musikkorps, SMUK og Århus Symfoniorkester. Udover det arbejder jeg som musikskolelærer og dirigent for forskellige amatørorkestre. Jeg har spillet utallige koncerter i ind- og udland, samt til mange forskellig artede private arrangementer til de seneste 20 år.

  • 2017 –       Dirigent for Den Sønderjyske Garde
  • 2009 –       Underviser på musikskolen i Sønderborg
  • 2015 – 18  Dirigent i Balle Brass Band
  • 2015 – 16  Dirigent for Åbenrå Brass Band
  • 2016 – 18  Dirigent for Århus Promenade Orkester
  • 2013 – 15  Dirigent for Brovst Pigegarde
  • 2014 – 15  Dirigent for Hinnerup Brass Band
  • 2009 – 10  Trompet lærer på Odder Musikskole
  • 2008 – 18  Dirigent for Brass Band Da Capo
  • 2003 – 08  Uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium
  • 2003 – 04  Værnepligtig i Søværnets Tambourkorps
  • 1999 – 02  Det tyske Gymnasie i Åbenrå

Peter er født og opvokset på Als. I en alder af elleve år startede han med at spille først althorn siden cornet i det lokale brass band. Frem til sin studentereksamen fra det tyske gymnasium i Åbenrå spillede Peter i mange forskellige sønderjyske amatørorkestre, herunder Muta-In-Brass og SASO mens han modtog undervisning hos John Frederiksen.  

I 2003 aftjente Peter sin værnepligt i Søværnets Tambourkorps hvorefter han samme år påbegyndte sine studier i klassisk trompet på Det Jyske Musikkonservatorium med Kristian Steenstrup og Martin Schuster som lærere.

Luk menu